-
Andefødder – smarte sko og støvler med plads til fødderne.
Up-loaded den Ingen kommentarerEfterhånden kender alle til Angulus sko og støvler og Angulus er et af de sko mærker som er allermest populær blandt børnesko. Det forstår jeg udmærket godt . Jeg er selv stor tilhænger af angulus børnesko og må indrømme at de bare sidder som “hånd i handske” på min datters små buttede fødder. Men når det så kommer til voksensko og Angulus står jeg lidt af. Jeg kommer simpelthen til at tænke på min barndoms klodsede “andefødder” .
Gule andefødder er mere end fodformet fodtøj
Åh… hvor jeg dog husker mine rædselsfulde gule andefødder som min mor tvang mig til at gå i. Jeg hadede dem for at sige det mildt. Det var bare ikke smart at gå i fodformede støvler når alle de andre piger gik i spidse sorte støvler – ganske vist uden varme og plads til tæerne…. men hvad gør det så længe de bare var smarte ;-)
Men ak…. svaret fra min mor var nej. Jeg skulle have fornuftigt fodtøj og i dag kan jeg jo sagtens se at hun selvfølgelig havde ret. Men dengang …suk.
Mine andefødder så sådan ca. sådan her ud ( dog er støvlen her moderne, men du kan nok forestille dig hvordan de gule andefødder så ud i 1980 ik ?) :Nu er jeg så blevet helt nostalgisk og da jeg søgte på andefødder fandt jeg jo ud af at de stadig laves ! Det havde jeg ikke regnet med. Tænk at man stadig kan købe vaske æget andefødder både i støvler og sko.
Duckfeet støvler i sort
Det er et spørgsmål om smag og behag når det kommer til valg af fodtøj. Jeg synes stadig de gule andefødder herover er for klodset og usmarte, ihvertfald til mig. Det er helt sikkert fordi jeg har dårlige minder med mit første bekendskab med andefødderne :-)
Men se så her – vælger du den selv samme støvle fra duckfeet bare i sort bliver støvlerne pludselig både smarte og flotte.
Duckfeet eller Andefødder
Jeg har så netop i dag fundet ud af at andefødderne hedder Dukfeet ( tja.. jeg troede egentligt at navnet andefødder var opstået som et øgenavn til støvlerne fordi de var så brede i skosnuden og vendte lidt indad så man kom til at vrælte lidt som en and … he he .Og så selvfølgelig pga den gule farve.
Men nej, støvlerne hedder rent faktisk andefødder eller på engelsk duckfeet.Firmaet bag skoene duckfeet hedder Wiema er er opstartet i 1975 og har lavet sko siden. Du kan læse meget mere om duckfeet på deres hjemmeside. Her ligger også en masse gode råde om veligeholdelse af støvlerne.
Så er det spændende om jeg ender ud med at have er par andefødder igen. Ihvertflald holder jeg øje med udsalget for et par sko eller støvler i den prisklasse køber jeg som regel på udsalg.
Skriv et svar



