• Billige vinduer – hvor og hvordan?

    Der sker ikke så meget på bloggen i denne tid – godt vejr giver mulighed for at komme ud og ride, og samtidig med det, så er forberedelserne til konfirmation i fuld gang. Oven i alt det, så er vi i gang med at bygge vores garage om til værelser hvor min mand kan få et kontor så han kan arbejde hjemme engang om ugen (og dermed være sammen med ungerne når de får fri), og den store af drengene kan få et værelse hvor han kan spille så højt han vil ;-). Det er noget der tager tid, og det selv om min far hjælper rigtig meget, ja faktisk laver han det meste.

    Det er super dejligt, og det har givet blod på tanden på at få lavet mere på huset også. I den forbindelse har jeg brug for at hører om der er nogen kloge hoveder der kan hjælpe mig med nogle ting omkring billige vinduer. Vi vil nemlig gerne have nye vinduer i hele huset, og da vi har en del vinduer, så er det jo noget der ikke er helt billigt. Derfor har vi været på nettet for at se hvad vi kunne finde af billige vinduer, og det er noget overraskende hvor mange steder de tilbyder billige vinduer, og hvor mange der overhovedet sælger vinduer online på nettet.

    Skal man bare købe billige vinduer?

    Nu er det jo sådan at man jo ikke altid bare skal købe det som man kan få billigst, og måske det også er det samme når det kommer til vinduer. Vi ved intet om vinduer, og vi kan ikke sådan lige se hvad forskellen fra den ene hjemmeside til den anden er når det kommer til billige vinduer.

    F.eks. har jeg set en hjemmeside som reklamere med priskrig på billige vinduer – det er jo normalt noget man ser på benzin og ikke lige på vinduer. Hvis jeg klikker mig ind på denne hjemmeside som tilbyder billige vinduer under denne priskrig, så kan jeg se at jeg kan købe f.eks.

    • Hvidmalet sidehængt vindue 2 fag 4 ruder til 2.195,00 inkl. moms
    • Hvidmalet bondehusvindue 2 fag 6 ruder til 2.595,00 inkl. moms
    • Hvidmalet bondehusvindue 2 fag 6 rude til  2.595,00 inkl. moms

    Vi er nok til de sidehængte vindue med 2 fag og 4 ruder, og det kan vi så købe for godt 2.200,- kr.

    Sidehængt vindue 2 fag 2 energiruder – stadig billige vinduer

    Hvis jeg så besøger en anden hjemmeside, så kan jeg finde et Sidehængt vindue 2 fag 2 energiruder – her kommer der så en yderlig krølle på som ikke var på den anden hjemmeside. Man kan altså få noget der hedder energiruder. Måske de andre vinduer også var det, men de reklamerede ikke med det. Vinduet med energiruder kostede omkring 200,- kr. mere end det andet sted.

    Spørgsmålet er så bare om det er de samme vinduer, eller om energiruder er en ting, og almindelige vinduer er noget andet.

    Billige vinduer gjort svært – men nok rigtigt

    Men forvirringen bliver først stor da jeg besøger den 3 hjemmeside som reklamere med billige vinduer, og reklamere med at man kan spare omkring 40% – jo tak, men af hvad.

    Den 3 hjemmeside har også sidehængte vinduer, og når jeg så vil se hvad de koster, så skriver jeg først mål på dem, og efter det, så kommer overraskelsen, for det er ikke lige tid for billige vinduer i nu, næ nej, nu skal der foretages en masse valg, og det er valg omkring noget vi ikke ved noget som helst om. Bare se her hvad det er man skal forholde sig til:

    • Brandredning
    • Paskvilgreb
    • Pudsebeslag
    • Sikringsbeslag
    • Overflade
    • Friskluftsventil
    • Glas – Lavenergi 1, Ornament, Sandblæst, Hærdet, Lydglas, Krizet, Kura, Marine, Matinis, Twist
    • Alubundliste

    Tak for kaffe siger jeg bare, for jeg ved dybest set ikke hvad noget af det er for noget, og der var heller ikke så meget hjælp af finde hos min mand. Så det kan godt være at det var billige vinduer, men det var ikke noget jeg turde købe online, men nu er vi heller ikke så spidse.

    Vi køber vinduer, men får hjælp

    Min pointe med ovenstående er at der er mange steder hvor de reklamere med billige vinduer, men de – tror jeg – mister nogen ved at det er så uoverskueligt at finde ud af, og hver hjemmeside har deres måde at sælge deres vinduer på, og så mister jeg som almindelig forbruger fuldstændigt overblikket. Så det vi gør er at bruge de hjemmesider hvor de kan komme ud og måle op, så ud fra det give et tilbud, og så må de gerne give et tilbud på billige vinduer – selv om det nok bliver lidt dyre når vi skal have målet op. Det er dog godt givet ud, for vi ville med sikkerhed få nogle forkerte vinduer hvis vi bare købte billige vinduer online.

    Men hvad kan du give af råd omkring vinduer!

    Kan det svare sig at købe dem online, og hvad skal man være opmærksom på hvis man køber dem online.

    Er der stor forskel på de mange forskellige vinduer?

    Kan man købe vinduer fore billigt?

    Skal man betale for at få givet et tilbud + opmåling?

    Tak for svar på forhånd :-)

    Hilsen
    Gitte

     

    4 kommentarer til “Billige vinduer – hvor og hvordan?”

    1. Hej
      Jeg faldt over dine spørgsmål det er ikke særlig meget jeg kan hjælpe med udover vi selv har købt ved Doorwin.dk. Vi har heller ikke forstand på det men har en tømrer i familien og han hjalp til.
      På deres side er der sådan en smart infoknap når man bestiller der viser hvad de forskellige fagudtryk betyder med billede osv.
      Pris og kvalitet hænger tit sammen men som vi har kunne forstå springer de jo selvfølgelig et led over på nettet (byggemarkeder)
      Synes da det er en god ide at få dem til at måle op for jer hvis i ikke kender en tømrer selv :o)

    2. Hej Dorthe

      ja, vi skal have nogen til at måle op – tak for dine gode råd :-)

      Hilsen
      Gitte

    3. Hej

      Ved godt at i sikkert har købt vinduer nu, men hvis ikke syntes jeg da lige jeg ville fortælle da jeg skulle have vinduer tog jeg kontakt til Wellvex A/S. De kom ud og målede op og gav mig et godt tilbud samme dag. Hvis det stadig har interesse kan du jo prøve at gå ind på deres hjemmeside som jeg har indtastet under Website :-)

      Hilsen
      Jacob

    4. Hej Jakob

      Vi er stadig igang med at se på vinduer – dit gode råd er hermed givet videre, og måske det kan sælge lidt vinduer.

      Hilsen Gitte

    Skriv et svar