-
Bjørn Borg undertøj – det er det mindste man kan forlange
Up-loaded den 4 commentsJeg er i den alder hvor det første jeg tænker på, når jeg hører Bjørn Borg undertøj, er tennis. Jeg kan huske, hvordan jeg sad sammen med min far i mange timer og så hvordan ham svenskeren Bjørn borg spillede finalen i wimbledon.
Specielt kan jeg huske når Bjørn borg spillede mod ham amerikaneren John Machenro (var det sådan han hed?). Det var rigtig sjovt, syntes jeg, for han blev altid så sur, når dommerne ikke gjordet godt nok – efter hans mening. Så skældte han ud, og det var rigtig skægt, synes jeg og min far. Men vi så også de laaaange kampe, for han var lidt sej ham Bjørn borg, og så var han sikkert også en lækker steg :-)

Sådan husker jeg Bjørn Borg
Og god må Bjørn Borg have været, for han vandt Wimbeldon 5 gange – 1976, 1977, 1978, 1979, 1980 – og det er nok derfor, man kan huske ham. Så det er nok det jeg mest kender Bjørn Borg for.
Det er ikke noget med tennis at gøre
I dag kom den store af mine drenge ind og proklamerede, at han manglede noget undertøj, og han var da helt klar på, at det skulle være noget Bjørn Borg undertøj. Jeg er ikke helt faldet af bag en vogn (deri er knægten ikke enig), så jeg vidste godt, at Bjørn Borg undertøj ikke var i den billige ende, og det sagde jeg også til den store.
Udover det, så kastede jeg mig ud i en forklaring om Bjørn Borg og Wimbeldon, og om hvor god han havde været til at spille tennis. Det var vist ikke noget der faldt i god jord, og knægten var vist også ligeglad med at Bjørn Borg havde været en stor helt på tennisbanen – faktisk vidste han slet ikke, at det var en tennisspiller dette undertøj var opkaldt efter, eller retter sagt, at det var den selv samme Bjørn Borg der ejede dette undersøjsmærke (er det ikke sandt?).
Hvorfor er Bjørn Borg undertøj bedre?
Det var det første jeg spurgte knægten, og det kunne han egentligt ikke svare på – han ville da bare have noget Bjørn Borg undertøj. Han vidste ikke hvorfor det var bedre end det vi kunne købe i f.eks. Bilka, eller andre steder hvor man kunne få en hel kasse undertøj for det som et par underbukser koster ved Bjørn Borg ,-). Bare tag en tur på nettet – der er meget godt og billigt undertøj.
Nå, det var ikke noget vi kom videre med, og derfor satte vi os for, at se lidt på hvad sådan noget Bjørn Borg undertøj egentligt koster, for jeg havde jo bare en anelse om at det var dyrt, men ikke nogen “beviser”.
Det koster Bjørn Borg undertøj
Se nu bare disse trusser fra Bjørn Borg:

Bjørn Borg undertøj - 2 par for 300,- kr.
Det som “tænder” knægten er, at der er den høje kant på disse underbukser – den stikker over bukserne, og så kan man se at det er Bjørn Borg undertøj han har på. Hmmmm, altså var det ikke prisen han “tændte” på, det var, ja, det at det var Bjørn Borg undertøj.
Det er jo svært at kæmpe med – vi fandt et par Bjørn borg underbukser mere. Dem kan du se her:

Bjørn Borg underbukser - 1 par, 300,- kr.
Der skete noget – han sagde, at det da vist var lidt dyrt, for sådan et par underbukser, og det selv om der stod Bjørn Borg på dem.
Godt min dreng!!
Fik han noget Bjørn Borg undertøj?
Ja, det gjorde han (måske), men vi indgik den aftale, at han fik penge, og så var det op til ham selv, at vurdere om han skulle bruge alle 300,- kr. på 1 par underbukser fra Bjørn Borg, eller om han skulle finde nogle andre mærker, der enten var på udsalg, eller som bare var billigere end Bjørn Borg undertøj (som faktisk slet ikke er det dyreste inden for undertøj). Han har ikke besluttet sig i nu, for nu har han jo selv pengene, og det giver ham noget at tænke over. Normalt er det jo bare de voksne der betaler, og så tænker man ikke så meget over det.
Meeeen hvis jeg ikke tager helt fejl, så bliver det nok Bjørn Borg undertøj han køber – men på den anden side, så virker han som om der måske kan komme noget andet undertøj på banen.
Vi får se – hvordan takler du sådanne situationer med dine teenagere?
Jeg ved jo godt, hvorfor han vil have Bjørn Borg undertøj, det er fordi de andre bruger det, og så “pisker” de en stemning op. Det er faktisk ikke så slemt i 7 klasse som det var i de mindre klasser, men jeg kan frygte, at det kommer igen, når han starter i 8 klasse (vi får se).
Men hvordan takler du det med dine teenagere, når de vil købe sådan noget dyrt undertøj, eller mærkevarer tøj i det hele taget. Jeg har ikke råd til at købe det hele tiden til dem, men indimellem får de noget mærkevaretøj, og så krydre jeg med et tøj jeg køber på nettet osv.
Kom med dine erfarringer – vores største unger er 13 og 14, så vi øver os stadig i det med at have teenagere. De er dog ikke slemme, og de er bare dejlige begge to :-)
Er det på udsalg eller tilbud?
Jo, du kender mig måske allerede – så hvis du kender et sted hvor man kan finde Bjørn Borg på udsalg eller tilbud, så læg en besked herunder i kommentarfeltet. På den måde kan vi samle en masse gode steder hvor der kan købes billigt. Hvis du har en webshop med Bjørn Borg, så er du meget velkommen til at smide en lille beskrivelse + et link til det gode udsalg. På den måde kan vi alle hjælpe hinanden med at finde nogle gode billige steder.
Hvis du vil besøge Bjørn Borgs hjemmeside, så kan det gøres her (det er en vild langsom hjemmeside lavet i Flash).
Knus
Gitte4 kommentarer til “Bjørn Borg undertøj – det er det mindste man kan forlange”
-
Hejsa
Godt indlæg du har lavet der gitte. jeg har selv sådan en teenagere. jeg synes det var en rigtig god ide bare at give ham penge og så lade ham bestemme selv om han skulle købe sådan et par bjørn borg underbukser. Og som du selv skriver så kan man få mange underbukser for 300 kr. Men det er ikke den vinkel de unge altid har og der er meget gruppepress for at købe de rigtige underbukser og trøjer og bukser osv. Men jeg tror på at de kommer over det. Der er dog også mange voksne der er på samme måde. De tror at TING gør dem til noget særligt, og det erkender de nok på et tidspunkt at det gør det IKKE.3>) Bente
-
Hej Bente
Dejligt at hører at man ikke er alene om det :-)
Tror nok han har fundet noget, og jeg skal nok skrive om det hvis jeg får lov af den unge mand :-)
God weekend.
Knus
Gitte -
jonathan november 10th, 2010 kl. 23:06
ej ok, hvis man KUN vil gå med mærkevare UNDERTØJ, så sq man måske lige tænke sig om? ok er næsten 13 år, og har da bjørnborg undertøj, men har da bestemt også en masse andet fra føtex… er ikke SÅ sippet med undertøj, det kan bedre gå med overtøj, som jakke sko, trøje t-shirts osv, altsåjeg går da næsten kun med mærkevare overtøj, men går da kun med bjørnborg et par gange om ugen (-;
-
jonathan november 10th, 2010 kl. 23:12
jeg glemte lige at skrive, at undertøj er jo ikke det man ligger først mærke ti, medmindre man går med bukserne under røven, (gjorde det på et tidspunkt, men er da holdt op med det igen, heldigvis) men overtøj, det ligger man jo mærke til, jeg må indrømme at jeg som så mange andre føler mig lidt nice når jeg kommer gående, i nye humör bukser, og g-star t-shirt, og ny humör jakke (eks.) men jeg indrømmer da at bjørnborg undertøj, lige gir det et sidste skub, men det er jo ikk lige det vigtigste, men det er faktisk rigtig behageligt at ha på (-; så hvis jeg sq vælge, og havde pengene til det, så ville jge da kun gå med bjørnborg og JBS, eller playboy… men jeg vil sq hellere bruge penge på 1 t-shirt, end 2 par underbukser man ikk lige ligger mærke til (-;
Skriv et svar
-

