• En god webshop for børnetøj og sko

    Up-loaded den admin Ingen kommentarer

    Du gør sikkert som jeg – besøger en masse webshop for at finde noget dejligt børntøj til ungerne. Der er mange webshops som ligner hinanden, og de er – undskyld at jeg siger det direkte – utrolig kedelige, for der er ikke noget anderledes ved dem. Det er den samme opsætning fra webshop til webshop. Det er den samme utrolig dårlige navigation der går igen fra webshop til webshop.

    Anatomien på en kedelige standard webshop

    Der er links i venstre side, der er nogle punkter i toppen, og der er en søgefunktion øverst i toppen af venstre side.

    Det er da for kedeligt, og hvis vi tager den webshop-verden over i den “virkelige” verden og lagde disse webshops i den samme gågade, så ville man have en hulens masse butikker der alle var indrettet på samme måde, og som alle solgte Okker Gokker, Katvig, Småfolk og andre mærker. Som kunde ville jeg sige, at det dog var utroligt at de ikke kunne komme med noget som var anderledes, og hvorfor kan de butikker dog ikke gøre en forskel fra hinanden. Men nej, det er næsten den samme oplevelse alle steder – webshop efter webshop med børnetøj og sko.

    Hvorfor ikke gøre en forskel med din webshop?

    Når man kommer ind på de forskellige webshop, så kan man vælge et mærke – det kunne være Katvig eller Okker Gokker – når man så har valgt mærket, så skal man vælge om det er piger eller drenge. Derefter skal man vælge om alder på barnet, og så skal man vælge hvilken type tøj eller sko det drejer sig om.Det er da for besværligt!

    Men hvorfor er det mon sådan – jeg tror det er fordi næsten alle webshops bliver lavet i de billige systemer som der er forskellige leverandører der levere. Disse systemer kan det de nu engang kan, og dermed kommer alle disse webshops til at ligne hinanden alt alt for meget.

    Kære kunde: opsæt din egen webshop hos os

    Der er nogen der tør bryde ud af disse standardsystemer, og de får skabt nogle webshops som er fyldt med gode ideer og anderledes betjening af mig som kunde. En webshop har f.eks. et system hvor jeg SELV kan sammensætte mine søgninger. F.eks. kan jeg vælge at jeg vil se T-shirts fra ALLE producenterne. Dermed kan jeg lave min egen produktliste af T-shirts – det er da smart og brugervenligt ud over det sædvanlige, og det er noget man ikke kan lave i de der standard webshops.

    sælg mere ved at gøre noget de andre ikke gør

    Det må da også være noget der giver mere salg – for med den laaaaaangsomme måde at arbejde sig ind på et produkter er noget der gør at jeg ofte opgiver. Hvis jeg ved jeg skal bruge nogle bukser eller kjoler, så kan jeg på omtalte webshop lave en søgning der viser mig eller bukser eller kjoler inden for en bestemt alder. Eller jeg kan angive at det skal være et bestemt mærke, eller måske de mærker hvor der er udsalg.

    Kort sagt – jeg kan lave min egen webshop, og få vist produkterne på den måde JEG vil have dem vist. Jeg skal ikke trækkes igennem klik efter klik efter klik for at se et mærkes kjoler, for derefter at foretage den samme handling for at se næste mærkes kjoler.

    Det var bare et eksempel på hvordan man kan gøre MEGET mere for at skabe en sjov, brugervenlig, anderledes og fantastisk webshop som gør at man kommer tilbage igen og igen. Ikke bare en kedelig standardwebshop som alle de andre også bruger.

    Hvad siger du – er jeg forkert afmarcheret, eller oplever du det samme med de mange webshops der findes med børnetøj.

    Skriv et svar