-
Fjernstyret bil – prøv den billige model først
Up-loaded den Ingen kommentarerJeg har besluttet mig at skrive om gode julegaver og gode ideer til julegaver, og i den forbindelse vil jeg også give dig nogle ideer til julegaver hvor du måske lige skal tænke dig om. Det falder mig nemt at finde det første emne, og det er en fjernstyret bil. En fjernstyret bil er en sej gave at give som voksen, og det er noget drengene kan lege med – måske.
En fjernstyret bil kan være dyr, og pengene kan være spildt
Vi har givet begge vores drenge en fjernstyret bil i julegave, eller fødselsdagsgave, og begge gange var mønstret det samme. De blev glad for den – jojo – og de skulle også prøve den – jojo – men der gik ikke længe, inden der stod en fjernstyret bil på hylden og samlede støv. Første gang vi købte en fjernstyret bil, var til den store af vores drenge, og der kunne vi efter kort tid se, at den ikke blev brugt. Da den mindste af drengene nogle år efter ønskede sig en fjernstyret bil, så var vi blevet lidt klogere, og det udnyttede vi :-)
En billige fjernstyret bil i første omgang
Det vi gjorde, anden gang vi købte en fjernstyret bil, det var at købe en billig model. Den kunne ikke så meget, men den kunne det man forventer af en fjernstyret bil. Den kunne fjernstyres, den kunne dreje til højre og venstre, og den kunne kører hurtigt – og bruge alt alt for mange batterier på ingen tid.
Knægten blev glad for sin fjernstyret bil, prøvede den et par gange, stillede den på hylden, og efter noget tid, så fik den yderlig en tur, og så blev den derefter brugt til at samle støv på hylden. Nu er det ikke sikkert, at det gæler for alle drenge, men for vores drenge, der er en fjernstyret bil ikke noget særligt, og det var nærmest ikke noget der kunne bruges.
Hvad er moralen om fjernstyrede biler?
En fjernstyret bil er noget drengene ønsker sig, og det er også noget de skal have – men prøv først med en billig version, for dermed brænder du ikke flere tusind kroner af på noget, de ikke gider lege med. Hvis det fænger med sådan en fjernstyret bil, så er det jo også nemmere at købe den næste, for de har jo “bevist” at de gider lege med den.
Om det er den rigtig måde at gøre det på, det skal jeg ikke kunne sige, men det er den måde, vi har valgt at gribe det an, og vi gættede rigtigt, for model nummer to blev ikke brugt særlig længe – vi sparede en del penge :-)
Hvad er din erfarring med fjernstyrede biler til ungerne?
Nu var det vores vinkel, men der kan være andre, og jeg vil meget gerne hører din holdning til det – måske du har nogle drenge eller piger der gerne ville lege, og leger med deres fjernstyrede bil.
Kom med din holdning – også gerne generelt til legetøj man køber alt for dyrt, og som ungerne ikke gider lege med.
Hilsen
GitteSkriv et svar

