• HTC tattoo vs. Iphone 3gs vs. en almindelig Nokia – til vores teenager

    Up-loaded den admin 2 comments

    Mærkelige overskrift tænker du nok, men der er mening bag den, og her kommer den. For 3 måneders tid siden købte min mand en HTC tattoo til vores ældte pige, og ældste dreng. De ville så gerne have en smartphone, og nu var det tid for en ny telefon, og så faldt valget på en HTC tattoo med Google android system. Der var ikke et øje tørt, og de følte virkeligt at de fik noget lækkert, for det var jo det reklamerne sagde omkring den HTC Tattoo med android. Nu er der gået noget tid, og min datter har prøvet at vænne sig til at have en touch telefon, men det går bare ikke. Se det er jo ikke så godt, for farmand har givet 2500,- kr. for den telefon, og han regnede med at det var en telefon de kunne bruge rigtig længe. Knægten er glad for den, men min datter, hun er ikke glad for sin HTC Tattoo touch telefon med lækker Google Android på. Faktisk er hen slet ikke vild med den, overhovedet!!

    En touch telefon til de unge – en HTC Tattoo

    Det er jo egentligt mærkeligt at hun ikke bryder sig om den HTC Tattoo, for i reklamerne giver den de jo maks gas på at det er en telefon for unge, og det er nok også det de er faldet for. Da hun fik den, så var der en reklame med i pakken om at man kunne gå online og på en hjemmeside lave sit eget cover. Det gjorde min datter, og det kostede så lige 200,- kr. at lave sit eget cover og få det sendt fra Kina til Danmark – hvad mon det koster at få lavet et cover i Kina?? – lad os være vilde i prissætningen…. 5,- kr.



    Skævt og ubrugeligt cover til hendes HTC Tattooo med lækker Google Android

    Hun fik efter en måned hendes cover, og glæden var stor – det var jo et personligt cover, og hendes navn stod på det. Så da det kom med posten, så røg “overfrakken” på hendes HTC Tattoo med det samme, og på med det nye cover. Der var bare en ting – det passede overhovedet ikke, slet ikke. Det “gabte” flere steder, og knapperne kunne ikke rigtig komme igennem hullerne på det cover. På jysk: det var noget forbandet skrammel de havde sendt!!! – men det var for bøvlet at sende tilbage, så det cover var ikke meget bevendt!!

    Brugerfladen på en HTC Tattoo / Google Android – noget skrammel

    En anden ting ved sådan en HTC Tattoo og specielt det der Google Android – det er noget skrammel, det er nørddet, og det er slet ikke den fantastiske ting de gerne vil gøre det til. Min mand har en Iphone, og sammenlignet med den, så er det nærmest en fornærmelse at sende sådan en telefon på markedet, og det er en fornærmelse at få unge mennesker til at bruge mange penge på sådan en HTC Tattoo, for den er ikke pengene værd, og den er alt for nørddet og ikke til at finde ud af.



    Her er det Iphone kommer på banen

    Vi kunne også have brugt flere penge på at købe en ordentlig telefon til ungerne, og her kunne en Iphone 3gs sagtens være et godt bud – det er en telefon som ikke kan sammenlignes med noget andet, den er nem at bruge, og den er lækker at se på, at betjene og at holde i hænderne. Den er alt det som en HTC Tattoo ikke er, en Iphone 3gs system er alt det en HTC Tattoo ikke er – den slår Google Android på alle punkter, og den slår i særdeleshed en HTC Tattoo 100%

    Så det sikre valg burde være en Iphone 3gs, men det er nødvendigvis ikke tilfældet, for der er noget man skal have med i det regnestykke, og det er beskaffenheden af en Iphone 3gs.

    Derfor er en Iphone måske ikke så god

    Hvis du ser på en Iphone, så er den lækker – den er nærmest et lille kunstværk, og et skrøbeligt kunstværk. Forstil dig en pige – som vores datter – der både ridder hendes egen pony, og min islænder hest, og forstil dig en pige der cykler meget, og som elsker at arbejde i stalden på rideskolen!! – rimer sådan en pige på Iphone 3 gs??? – nej, det gør det ikke, for sådan en aktiv pige taber sin telefon, hun maser sin telefon ned i bukselommen, og hun taber den jævnligt. Det vil en Iphone ikke kunne holde til. Det er sejt at flashe en Iphone 3gs i skolen, men når den første kærlighed er overstået, så er det en skrøbelig klods at slæbe rundt med for en aktiv pige, eller dreng.

    Køb en Nokia eller andet – drop HTC Tattoo og Iphone 3gs

    Mit råd er at selv om ungerne gerne vil have det nyeste af det nyeste, så giv dem en gennemprøvet telefon der kan klare de udfordringer et ungt menneske udsætter den for. Det er lidt kedeligt, men i sidste ende, så er det telefon og sms det kommer an på, og det kan en billig telefon nemt klare.

    For lige at runde min datters HTC Tattoo af, så kan jeg sige at den fra i går af røg i skuffen, og nu har hun fundet sin gamle Nokia frem igen – den er nemlig lidt sej, den er lille, den kan holde til noget, og den er nemt at lave en sms på.

    Så moralen i denne tekst er: tænk dig om inden du køber en smart telefon som f.eks. HTC Tattoo med Google android eller en Iphone – for det er smart i starten, men i hverdagen, så holder det ikke altid.

    Håber du kan bruge mine gode råd til noget, og jeg kan passende spørge til dine holdninger til det med mobiltelefoner.

    Hilsen
    Gitte

     

    2 kommentarer til “HTC tattoo vs. Iphone 3gs vs. en almindelig Nokia – til vores teenager”

    1. Dennis Petersen

      Må lige blande mig, og samtidigt sige godt emne.

      Jeg må være nørden der bliver omtalt :)

      Programmere for sjovt, bruger alt for meget tid foran skærmen, og har en HTC Hero.

      Jeg kan dog rigtigt godt følge de frustrationer som man render ind i når man køber noget man tror man kan bruge, for det er her reklamer viser at de er pengene værd.

      Som nørd har jeg haft håndholdte komputere som palm, windows mobile, Symbian telefoner og senest min nuværende Htc hero, og selv om jeg høre til gruppen der kan finde ud af at bruge disse gadget til fulde, og lidt til, så har de altid en ting til fæles, nemlig min egen forestilling om hvad jeg troede de kunne.

      Så derfor bruger jeg også god tid til at undersøge en ny telefon før jeg køber den.

      Din datters problem er desvære alt for almindeligt, for vil man i dag kun bruge sin telefon til at ringe og sms’se, skal man ikke have en telefon med 1000 andre muligheder, men går man ind i en forretning og spørger “Har i ikke en telefon der kan lidt mindre” så er svaret NEJ.

      Det er jo godt at have valgmuligheder, men er der for mange, paralysere de.

      Til sidst vil jeg sige at jeg er uenig i at android systemet er noget skrammel, men hellere kalde det for ufærdig, og inden vi får set os omkring, kommer der sikkert et nyt vi skal til at forstå ;)

    2. Hej Dennis

      Sent var, håber du tilgiver.

      Du har da helt ret, og når vi køber sådanne telefoner, så er det jo også bare fordi vi vil det bedste for ungerne. Jeg har siden jeg skrev mit indlæg set andre telefoner med google systemet, og de er jo ganske anvendelige, så jeg trækker min udtalelse om at det er noget “skrammel” tilbage.

      Hilsen
      Gitte

    Skriv et svar