• Lacoste tøj online og på tilbud (måske)

    Up-loaded den admin Ingen kommentarer

    Laceoste tøj, kender du det?

    Jeg kan faktisk huske Lacoste tøj fra den gang jeg var ung – yngre – og det var vist mest de “gamle” der gik med lacoste tøj. Det er sådan jeg husker det, men på den anden side, så havde vi en dreng i klassen der hed Jakob. Hans far var tandlæge og tjente mange penge, så Jakob gik altid i dyrt mærkevare tøj, og en af de mærker han gik med, det var Lacoste. Jeg husker tydeligt første gang jeg så den lille Lacoste krokodille, vi syntes den var lidt sjov, og der var ikke så meget respekt (for nu at snakke som de unge gør i dag). Men da Jakob fortalte hvad sådan en lille Lacoste krokodille kostede, så ændrede vi mening ,-)

     

    Så var det lige pludselig helt vildt fedt med sådan noget Lacoste tøj. Det er sjovt med mærkevarertøj – hvis det ikke koster meget, så er det ikke sejt, og hvis det koster meget, så er det helt vildt. Nogen går nok også lidt for meget op i det, og i sidste ende har jeg lidt ondt af dem, for hey, i sidste ende bliver man altså ikke mere lykkelig af at gå med f.eks. Lacoste tøj. Men det er en helt anden snak, for i dag vil jeg skrive lidt om Lacoste, og hvad det koster online, og så vil jeg se om jeg ikke kan finde det online på tilbud. Denne tekst er afledt af min søns store interesse for mærkevaretøj, og det har give mig lidt blod på tanden for at se hvad der findes af mærkevare tøj online.

     

    Den lille lacoste krokodille – den gør forskellen

    For at vi lige ved hvad der snakkes om, så skal du lige hilse på den grønne Lacoste tøj krokodille. Jeg har fundet understående beskrivelse på Wikipedia, og de fortæller historien om Lacoste tøj ganske godt, så du får den lige her:

    Lacoste er et fransk-ejet tøjfirma, der blev grundlagt i 1933 af René Lacoste. Firmaet sælger tøj, sko, parfume, lædervarer, armbåndsure og solbriller, men er mest kendt for deres tennisskjorter, også kaldet poloshirts. Firmaet er nemt genkendeligt med dets grønne krokodillelogo.

    Lacoste har to butikker i Danmark, den ene ligger på Ny Østergade i København og den anden i Lyngby Storcenter.

    Tennisspilleren René Lacoste indgik et væddemål om, at hvis han vandt en bestemt kamp, ville han få en krokodilleskindstaske. Han vandt og blev derpå kaldt “Krokodillen”. Han begyndte at lave sit eget tøj og oprettede senere et firma til dette. Hans første parfume blev lanceret i 1968. Parfumen “Touch of pink” er en af de mest kendte, og modellen er den danske Natasha Thomas. Designeren Michael Young designede en “plastik polo”.

    Det er sjovt med mange af de mærker vi i dag bruger mange penge på – de er opstået for længe siden, og de er for manges vedkommende startet på en sjov måde. Og forresten, du skal da have et billede af lacoste krokodillen – den er her:

    Lacoste logo Lacoste tøj online og på tilbud (måske)

    Lacoste tøj logoet - "den grønne krokodille"

    Lacoste online -se bare

     I dag er det nok ikke helt som dengang Jakob var ung – du ved, ham jeg gik i skole med. I dag kan man finde Lacoste online, og hvor andet sted en hos selve Lacoste er det bedst at starte – du kan se deres hjemmeside her. På denne hjemmeside ligger alt deres tøj online, og der er både tøj til mæn, kvinder og børn. Hvis vi tager kvinder først, så se bare denne bedårende Lacoste Polo.  Eller til mænd, så se bare denne flotte røde Polo her. Men ok, det har ikke så meget at gøre med børn, så her får du lige mine bedste bud på Lacoste til børn:

    • Lacoste polo shirt til børn – se her 
    • Lacoste sko til børn – de er vildt søde, se dem her
    • Lacoste polo shirts til piger – søde søde søde, se dem her
    • Men men, her synes jeg ikke Lacoste kommer med noget nyt til pigerne, se og bedøm selv her

    Men hvor meget kan man egentligt købe online af Lacoste. Det er ikke noget problem at finde noget online i andre lande, men det virker ikke som om der er særlig meget online salg i Danmark. Hvis jeg søger på Google, så kommer der da en masse resultater, men der er ingen reklamer på Adwords, og er det mon et vift med en vognstang om at der ikke sælges Lacoste i Danmark, eller må man ikke sælge det online? Tjaaa, jeg ved det ikke, men måske du kan hjælpe med oplysninger om hvorfor man ikke rigtig kan finde Lacoste online i Danmark.

     

    Lacoste på tilbud – ikke i Danmark må jeg sige….

    Så nu var det at jeg ville vise dig hvor man kunne finde Lacoste på tilbud, men som jeg lige har skrevet, så er der ikke rigtig reklamer for Lacoste når man søger, og derfor er det ikke sådan lige at finde noget på tilbud. Det plejer jo ikke at være noget problem at finde tilbud når man søger, men ved Lacoste er det lidt omvendt – der er nærmest stilhed, og ingenting at finde. Bevares, jeg kan da finde et par sporadiske tilbud hist og her, men ikke noget hvor man siger “WAAAUUU – de har alt det flotte tøj fra Lacote, og det er på tilbud” :-)

    Så her må jeg for en sjælden gang skuffe dig – du kan ikke finde tilbud her på siden :-)

    Knus
    Gitte

    Ikke kategoriseret

    Skriv et svar