• Pandekager – den bedste opskrift

    Up-loaded den admin 2 comments


    Her i huset har vi en mand der kan meget, men lave mad, det kan han ikke. Ikke at vi skal lave en sammenligning med mig, for jeg mener heller ikke jeg er den bedste til at lave mad, men bedre end min mand, det er jeg. Så kan han så meget andet, og det er lige fra det at rydder op på loftet (med dertil hørende ondt i rygge), ordne bilen, motorcyklen, cykler, plæneklipper osv. Men mad, det kan han ikke, og jeg ved ikke om vi nogenside kommer derhen hvor han bliver god til det.



    Det er ikke evnerne der mangler, det er vist mest tålmodigheden der mangler. MEN – der er en ting han kan, og det er at lave pandekager. Når vi har fredag, så sker der ofte det at vi skal have noget “anderledes” mad, og med det menes der “usundt” mad – det mener ungerne ikke det er, men det er en anden snak. Det er her vi får pandekager på banen, for DET kan min mand lave, og han er – efter eget udsagn – rigtig god til det. Ungerne synes også at han er fantastisk til at lave pandekager, ja faktisk bedre end jeg er – så det er jo dejligt.

    Opskriften på pandekager bliver væk

    Et problem har han altid, og det er hans opskrift på pandekager – den bliver altid væk, for der er jo så mange ting at holde styr på når man kaster sig ud i et stort madlavningsprojekt og skal lave pandekager. Det burde ikke være svært at holde en opskrift på pandekager i hovedet tænker du sikkert, og jeg giver dig ret, men lige i det her tilfælde kan det være svært. Det siger jeg ofte til min mand – hey, det kan ikke været svært at huske en opskrift på pandekager!!! – men jo, det er meget svært, og for at bløde op på det, så begynder han at sige en masse ting han “kan i hovedet” – noget med opsætning af en is på en server, htm sprog og alt muligt andet med internet og hjemmesider og så’n. Så jo, han kan huske en del, og så må jeg forstå at en opskrift på pandekager, det er der ikke plads til i det hoved.



    Så hvad gør vi så lige ved det?

    Her er din opskrift på pandekager!

    Opskriften på det er simpel – jeg bruger min blog til det sted hvor han kan finde sin opskrift på pandekager, så næste gang han skal lave pandekager, så kan han bare hoppe ind på min blog, bruge søgefunktionen og der søge efter opskrift pandekager, eller bare på søgeordet pandekager. Dermed har han altid adgang til at kunne lave pandekager.

    Så kærer mand – her der det du søger:

    Dej
    80 g hvedemel (ca. 1¼ dl)
    1 spsk sukker
    1 tsk groft salt
    ½ tsk fintrevet citronskal
    3 dl mælk
    3 æg
    75 g smør
    Fyld
    ½ liter vaniljeflødeis
    250 g solbærsyltetøj

    Dej: Bland mel, sukker, salt og citronskal. Pisk mælken i lidt ad gangen, til en klumpfri dej. Pisk æggene i. Smelt smørret i panden, og hæld det i dejen. Bag pandekagerne ved jævn varme (½ dl dej pr. pandekage), til de er lysebrune på begge sider. Fold pandekagerne sammen 2 gange, og læg dem på et varmt fad. Hold dem varme under folie.

    Fyld: Skær isen i bjælker og læg dem i pandekagerne lige før serveringen. Server solbærsyltetøj til.
    Tip: Ved frysning af pandekagerne lægges et stykke bagepapir mellem hver.
    Kilde: Karolines Køkken

    Det er da smart at lægge sådan en opskrift her på bloggen – for så er der INGEN undskyldninger for ikke at lave pandekager.

    Den bedste opskrift på pandekager

    Men men – jeg ved fra min søde mand at han sommetider finder en anden opskrift på pandekager når han bruger Google, og dem kaster han sig over, og det er ikke altid en god ide. Så lad os lige stramme op her – kender du en god opskrift der er anderledes end den jeg har indsat herover, og vil du give den videre, så kom med den, for jeg ved at der er mange måder at lave pandekager, og det ville da være dejligt at have et “fællessted” på nettet med mange forskellige opskrifter på pandekager.

    Så er det ikke en velbevaret hemmelighed med din opskrift på pandekager, så bare kom med den :-)

    Og til dig min kære mand – nu kan du bare lave alle de pandekager du vil, for opskriften er lige her.



    Ikke kategoriseret
     

    2 kommentarer til “Pandekager – den bedste opskrift”

    1. De her pandekager er perfekte! Intet mindre. Har prøvet forfærdeligt mange opskrifter nu, og denne er en klar vinder :-) Tak for det!

    2. Hej Maja

      Jubiii – tak for dine venlige ord :-)

      Vi bruger også altid denne side når min mand og yngste dreng skal lave pandekager, og hvis du også får glæde af den, så er det bare super dejligt :-)

      Mange hilsner
      Gitte

    Skriv et svar