• Hvad koster en tremmeseng – vores skal snart sælges

    Up-loaded den admin Ingen kommentarer

    I alle de år vi har haft børn, der har vi haft en tremmeseng, og lad mig være ærlig – en tremmeseng er god til mange ting. Man kan f.eks. bruge den til at smide vasketøjet i når der er for meget af det der ikke er lagt sammen. En anden ting en tremmeseng kan bruges til er at lade de store børn sove i den et kort øjeblik, for det synes de er rigtig sjovt. En tremmeseng kan også bruges til at lave hule i når drengene leger krig.

     

    Hvad en tremmeseng ikke kan bruges til?

    Du tænker sikkert at jeg da vist har misforstået hvad en tremmeseng skal bruges til, og dertil kan jeg kun sige at det har du da ret i. Men også kun lidt, for her i huset er vi konsekvent ukonsekvent omkring unger i soveværelset. Hver gang vi har fået en baby, så er temmesengen blevet slæbt frem, og det eneste den ikke er brugt til, det er at lade baby sove i den. Det er derfor vi har fundet andre anvendelsesmuligheder for vores tremmeseng, og det er lige før man savner den når den endeligt bliver stillet væk.

    Da vi fik nummer 3 regnede vi ikke med at skulle bruge vores tremmeseng mere når han var blevet stor. Derfor forærede vi vores tremmeseng væk til nogle venner, og så var vi da af med den. Så kom vores lille prinsesse til, og pludselig stod vi og manglede en tremmeseng igen. Der blev kikket på mange webshops, og vi besøgte forskellige babyudstyrs butikker for at se hvad der fandtes af tremmesenge. Der var mange forskellige modeller, og nøøøøjjj hvor var der sket meget siden vores almindelige tremmeseng var i ilden.

     

    Vi købte en brugt tremmeseng for 0,- kr.

    Det endte dog med at vi fandt en brugt tremmeseng på nettet, og faktisk skulle vi ikke engang give noget for den. Den var gratis, og det eneste vi skulle var at hente tremmesengen. Den står nu i soveværelset og bruges til at samle vasketøj, til at hænge tøj på når vi går i seng om aftnen, og så er den også rigtig god til at samle dyner osv. når der skal skiftes betræk. Og faktisk har lille prinsessen også sovet i den – en halv nat tro jeg :-)

    Hvad med dig – synes du ungerne skal ud af soveværelset, og bruger i også jeres tremmeseng som vi gør det?

    Hilsen
    Gitte

    Forresten: vi har snart en billig tremmeseng til salg ;-)

    Skriv et svar